Macao – Kontrasternes Paradis
Man kan fristes til at sige at Macao ligger østen for solen og vesten for månen. For her mødes Østens mystik med Vestens kultur. Blot en times sejlads fra Hong Kong og grænsende op til Kina. Her kan I opleve mindre huse i typisk kolonistil side om side med smukke buddhistiske templer. Shoppe fra de lokale boder eller gå all-in med nogle af verdens mest prestigefulde mærker. Og her kan I nyde smagen af det oprindelige kinesiske gadekøkken eller fremtidens bud på en trestjernet Michelin-middag. Kort sagt: Et fascinerende mix af europæisk og kinesisk kultur. Og frem for alt en destination der er fuld af kontraster.
Macaos historie
Macao er oprindeligt en portugisisk koloni. Det blev den tilbage i 1557, hvor portugiserne overtog Macao, der dermed blev den første europæiske koloni i Østasien. Den gik under navnet ”A Ma Gao”, til ære for sømændenes gudinde A-Ma. Senere hen ændrede portugiserne navnet til det vi kender i dag – nemlig Macao. I mange år fungerede havnen som et af de vigtigste omdrejningspunkter for handel mellem Asien og den omgivende verden. Her kom skibe fra nær og fjern for at købe og sælge. Typisk var der tale om eksklusive varer som silke, te, krydderier, elfenben og guld.
Men i 1999 blev den overdraget til Kina som en særlig selvstyrende østat. Og tilmed en meget lille af slagsen. Her er blot 650.000 indbyggere fordelt på 115 kvadratkilometer. Dette gør Macao til det tættest befolkede lande i verden!
Med indlemmelsen i Kina opnåede Macao en høj grad af selvstyre. Lovgivningen skulle i høj grad opretholdes, men nye love skulle ikke godkendes af regeringen i Beijing. De skulle blot ”registreres”. I spidsen for det hele står en guvernør der udnævnes til jobbet af myndighederne i Beijing, som han også skal stå til ansvar over for.
Vejret i Macao
Klimaet i Macao er tropisk med varme, fugtige somre og milde, temmelig tørre vintre. Den gennemsnitlige årlige temperatur ligger mellem 20 og 26 grader celcius. Sommertemperaturen ligger typisk omkring 30 grader, mens vinteren er lidt køligere på 12-20 grader. I månederne maj og september er der risiko for forekomst af tyfoner. Det medfører naturligvis også en god portion nedbør, så bringer den årlige gennemsnitlige nedbør op på hele 2.059 mm! Til sammenligning kan det nævnes at den samlede mængde nedbør i Danmark blot ligger på 800 mm.
Det der kendetegner Macao
Det der kendetegner Macao er først og fremmest størrelsen. Men størrelsen til trods, byder stedet også på en række spændende oplevelser, der med årene også er blevet kendte vartegn for Macao. Vartegn, der har tiltrukket tusindvis af turister fra både øst og vest. Et af de mest iøjnefaldende er naturligvis Macao Tower – men af mere historiske kendetegn kan nævnes St. Pauls Church. Eller rettere ruinerne af den. Kirken er nemlig brændt intet mindre end tre gange, så det i dag kun er facaden der står tilbage. Det kan bestemt også anbefales at tage en tur på Cotai Strip – Asiens svar på Las Vegas, hvor I kan få en god fornemmelse for gambling betydning for Macao. For netop i dette område udgør gambling godt 50% af byens samlede omsætning!
Gambling – og alt det andet
Ud over det fascinerende miks af Europæisk kultur og asiatisk historie, er Macao nok allerbedst kendt som et enestående sted for gambling. Således er der hvert år et stort antal spilleglade kinesere – og andre nationaliteter – der valfarter til netop Macao. I håb om at vinde den helt store gevinst. Det har gjort Macao til verdens absolutte nummer 1 indenfor gambling. Man kan fristes til at kalde det for østens hovedstad for gambling. Nøjagtig som Las Vegas er det for USA. Og Monte Carlo er det for os her i Europa. Men i modsætning til for eksempel Las Vegas finder du ikke kilometervis af larmende enarmede tyveknægte. Her er det i stedet udelukkende high-rollers, high-stakes og stor seriøsitet og koncentration, der præger det lille land.
En sproglig smeltedigel
På en helt almindelig dag i Macao kan man opleve at høre en række forskellige sprog. De officielle sprog er portugisisk og kantonesisk, men der tales også både mandarin, hokkien (som er én kinesisk dialekt) og naturligvis engelsk. Sidstnævnte ikke mindst af de mange turister der hvert år besøger dette fascinerende sted. Derudover kan man også fange et par gloser på macanesisk – eller patuá – som bedst kan betegnes som et blandingssprog, der typisk hørers blandt de blot 2% af den oprindelige befolkning.
Den brogede blanding af sprog skyldes ikke mindst befolkningens sammensætning. Denne er overvejende kinesisk, men består også af macanesere, portugisere og efterkommere af både japanere og malajer.
Hvad skal vi have at spise?
Som en smeltedigel mellem Asien og Europa er maden i Macao også en god og smagfuld blanding af flere forskellige køkkener. Her finder I både portugisiske torskeboller (basalhed), kantonesiske dim sum og en række lækre indiske retter som for eksempel smukt foldede samosas på menuen. I kan også sætte tænderne i de populære portugisiske æggetærter, som består af en butterdejsskal fyldt med en sød æggecreme og absolut er værd at smage.
Som udgangspunkt er det ikke dyrt at spise godt, i Macao. I kan nemt blive mætte for under en 50’er. Ikke mindst hvis I vælger at frekventere et af de mange gadekøkkener eller de mindre spisesteder. Samtidig er kvaliteten ofte høj og råvarerne friske og gode. Skal det hurtige måltid i farten på vej til eller fra en seværdighed have modspil? Eller ønsker I at prøve lidt mere fine-dining? Så er der også rig mulighed for at nyde ægte Michelin-mad i Macao. Rent faktisk findes der en 3-stjernet Michelin restaurant her. Nemlig på hotellet Grand Lisboa, hvor The 8 byder på det ægte kantonesiske køkken af højeste klasse.
En kulturel oplevelse af de sjældne
Macao bærer naturligvis præg af at være tidligere portugisisk koloni. Ikke mindst kulturelt. Dette ses tydeligst i køkkenet og de retter der er på menuen her. Det er imidlertid lykkedes for den oprindelige lokalbefolkning i Macao at bevare en stor del af den traditionelle, kinesiske kultur, der ellers er gået tabt mange andre steder i Kina. Det gør Macao til et spændende sted, hvis man er på udkig efter kulturelle oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Alene en spadseretur kan bringe jer forbi både kirker, templer og fæstninger – men pas på at I ikke farer vild i de smalle gyder, der nemt kan blive til en hel labyrint.
Værd at opleve …
Der er nok at opleve i Macao. Også selv om I ikke skulle være vilde med at spille. Kigger I jer lidt omkring på nettet, vil I opleve at der findes en række forskellige lister over hvad der er værd at opleve. Der er naturligvis mange bud – men en række af disse lister er dog rimelig enige om, hvad man ikke bør snyde sig selv for på sin rejse til Macao. Og langt de fleste kan nås til fods.
Starter I i centrum af Macao kan I slentre rundt om Senado Square. Et gågadeområde, hvor I både kan se den gamle senatbygning fra 1940, der er en fremragende eksempel på hvorledes portugisisk arkitektur kan tage sig ud. Selve pladsen er også et oplagt sted at nyde dagens frokost eller tage på intens shopping. Det er også her, at I finder St. Dominics Church fra det 17. århundrede.
Lige op ad pladsens ligger det smukke A-Ma tempel. Bygget i 1488 og dedikeret til gudinden Matsu. Det ligger lige midt i Macaos UNESCO-historiske centrum og hører til byens vigtigste religiøse sted. Og det er absolut værd at besøge! Det er opdelt i seks afdelinger: Gate Pavilion, Prayer Hall, Memorial Arch, Hall of Benevolence, Zhengjiao Chanlin og Hall of Guanyin og på sin vej igennem dem alle møder man både bidske løver af sten og yndefulde statuer af Matsu. Her er også små oaser, hvorfra livet kan nydes i ro og fred inden turen atter går tilbage til civilisationen.
Trænger I til endnu mere liv? Så gemmer Macao også på en gigantisk panda pavillion! Denne ligger på Cotai og er et oplagt udflugtsmål – ikke mindst for børnefamilier. Her kan I opleve både kinesiske kæmpepandaer og de mindre røde pandaer samt forskellige aber. Alt sammen i et stort anlæg med frit udsyn stort set hele vejen rundt. Her er også fin koi-damme, hvor de smukke fisk kan nydes samt en god legeplads. Kort sagt kan man let bruge både en halv og en hel dag her.
Vil I lidt vær fra det pulserende byliv i centrum, så tag en tur til Coloane. Her kommer I ikke meget længere væk fra det moderne Macao. Såvel geografisk som kulturelt. Her kan I på egen hånd opleve, hvordan Macao så ud for år tilbage med gamle fiskerbåde, brostensbelagte gader og steder og en stemning I ikke finder magen til andre steder. Netop på Coloane finder I også duftende eucalyptuslunde samt en række fantastiske sandstrande.
Af andre spændende seværdigheder kan nævnes den Buddhistiske helligdom med de fire ansigter samt Pak Tai-templet, der gør sig særligt interessant takket være sine enorme dekorationer. Dertil kommer en række mindre templer, som Macao er kendt for. Her er Tin Hau nok det mest kendte på grund af sine fine ornamenter.
Hvor ligger Macao?
Lidt mere end 60 kilometer sydvest for Hong Kong og 145 kilometer syd for Guangzhou ligger Macao. Lige her – på den venstre side af bugten – hvor mange af udløbene fra Zhuijangfloden (Perlefloden) munder ud i Det Sydkinesiske Hav. Ønsker man de nøjagtige koordinater for Macaos placering på landkortet? Så ligger Macao placeret på breddegraden 22.1987 °nord og længdegraden 113.5439 ° øst. Landet ligger således både på verdens nordlige og østlige halvkugle.
Macao som vi kender det i dag består af Macao-halvøen og de to øer Taipa og Coloane. To øer der er blevet forenet med Macao via broer og til hinanden via en dæmning. Blandt andet for at kunne bygge på dem. Selve Macao-halvøen er dannet af landtungen mellem Perleflodens udløb mod øst og en af udmundingsgrenene af Xi Jiang mod vest. Men sådan har det ikke altid været. For Macao-halvøen var oprindeligt en ø. Imidlertid har flodaflejringer med årene dannet en sandbanke mod nord. Denne er med tiden blevet bredere og bredere og har således dannet denne halvø. Via en række landvindingsprojekter tilbage i 1600-tallet har skabt det Macao vi kender i dag. Det vil sige en temmelig flad halvø. Dog er der en række temmelig markante højder, som er med til at markere fordums tids landmasse.
En land af jord
Macao grænser op til Kina langs hver eneste grænse – undtagen mod sydøst. Derfra deler Macao grænse med Stillehavet. Sydvest for Macao ligger Vietnam og øst for finder I ølandet Taiwan.
Det samlede landareal i Macao er på lige omkring 282 kvadratkilometer. Og her er udelukkende tale om jord. Intet vand. For her finder I hverken vandløb eller floder – kun land. Vil man have vand, så er der til gengæld ikke så langt til det. Og ønsker man at besøge Hong Kong, så kan det også med fordel foregå med færgen der sejler mellem Macao og Hong Kong.
Afstanden fra Danmark til Macao er 8.806 kilometer, og det tager mellem 16 og 22 timer at flyve denne strækning. Alt afhængig af hvor mange mellemlandinger der er undervejs. Hvis I tager til Macao skal I være opmærksomme på, at der er en tidsforskel. Den er på 6 timer, så når klokken er 17.50 i Danmark (CEST), er den 23.50 (CST) i Macao.
Macao Casino
Der findes intet mindre end 41 casinoer i Macao. Her af er The Ventian Macao nok blandt de mest berømte. Men der findes en række andre mindst lige så spændende steder at aflægge et besøg, hvis I elsker at gamble.
Casino of Dreams
Lige over for en af sine største konkurrenter, The Venetian Macao, ligger Casino of Dreams. Et af de mest eksklusive og ekstraordinære spillesteder i Macao. Her er mere end 1.000 spillemaskiner og 350 spilleborde at vælge imellem. Og der kan spilles både de mere kendte spil som Blackjack og roulette til baccarat, Caribbean stud, craps og det kinesiske fan tan.
Men stedet er meget mere end blot et casino. Det byder også på nogle af de mest omtalte sceneshows i hele byen. Det ene er House of Dancing Water. Et spektakulært show af den award-vindende showproducent Franco Dragone, der udspiller sig på en særligt konstrueret vandscene. Dragon’s Treasure er et andet show, der kan opleves på Casino of Dreams. En fantastisk multimedieoplevelse med masser af lys og lys – nemlig hele 29.000 LED-lys.
Lisboa Casinos
På Lisboa Hotels Complex finder I en unik blanding af gammeldags casino atmosfære og yderst luksuriøsitet. Casinoet ejes af rigmanden Stanley Ho, og hører til et af de ældste casinoer i Macao. Således kan det prale af en historie, der strækker sig helt tilbage til 1970. Siden dengang har der dog været foretaget en række renoveringer og opdateringer, og for få år siden blev der tilføjet en ny del. Nemlig Grand Lisboa, der med sin unikke lotusblomstformede bygning er blevet et ikon på øen.
I dag byder Casinoet velkommen indenfor til mere end 700 spilleautomater, hvor laveste bud er blot 2 cent. Her er også spillerum med det klassiske baccarat, ligesom der naturligvis også er både Blackjack og Carribbean stud poker. Lisboa Casino er desuden berømt for at afholde regelmæssige pokerturneringer. Og er I vilde med kinesisk kunst? Så snyd ikke jer selv for at lægge vejen forbi lobbyen, hvor Stanley Ho’s omfattende private kunstsamling udstilles.
MGM Grand Macao
Velkommen til en verden af spil og gamling fordelt på hele 222.000 kvadratmeter! Velkommen til MGM Grand Macao, der slog dørene op i 2007 og i dag regnes for at være et af de største casinoer i Macao. Casinoet ejes blandt andet af Pansy Ho – datter af en af områdets andre store casinobosser: Stanley Ho – og det borger for en oplevelse ud over det sædvanlige! Her kan I vælge mellem mere end 1.000 spillemaskiner og et solidt udvalg af bordspil.
Og trænger I til en velfortjent pause fra spilleriet, kan I nyde de øvrige faciliteter stedet kan byde på. Her er nemlig nåde natklub, spa, restauranter og gode shopping muligheder, hvor I finder alle de store brands.
Pharaoh’s Palace Casino
Dette er det første casino med et decideret tema, der så dagens lys i Macao. Som navnet antyder er inspirationen hentet i det gamle Egypten. Så her på det tre etager høje casino, der er beliggende i Landmark Hotel, møder I både sfinxer og gamle egyptiske figurer. Så er I til et casino med et sjovt tema og en spændende udsmykning, så er dette stedet! Og skulle den helt store gevinst vise sig? Så er der rigelig med muligheder for at bruge alle pengene i shopping arkaden, hvor en række af verdens dyreste mærker ligger.
Rio Casino
Med sine fire VIP spillerum samt blot 150 spillemaskiner og 51 spilleborde hører dette casino til blandt de mindste i Macao. Alligevel er det absolut et besøg værd. Det åbnede i 2006 og er siden blevet et af de mest populære casinoer blandt de lokale gamblere i Macao. Det fornemmest på den hyggelige og joviale stemning, så snart man træder indenfor. Rio Casino er beliggende i Rio Hotel & Casino, som også byder på både ”men-only” spaoplevelser og natclub.
Macao Tower
338 meter over jorden rejser Macao Tower Convention and Entertainmaint Center sig mod himlen. I daglig tale dog blot omtalt som Macao Tower. Tårnet ligger i byen Sé i Macao og er et TV-tårn ligesom vi kender det fra blandt andet Berlins Fernsehturm i det gamle Østberlin. Tårnet kan ikke alene ses fra både nær og fjern, der er også en fremragende udsigt over det meste af Macao, hvis man bevæger sig op i det. Dermed er Macao Tower også blevet et af Macaos absolut største og mest kendte vartegn.
Bygget med fransk inspiration
Macao Tower er tegnet af den berømte New Zealandske arkitekt, Gordon Moller, med tydelig inspiration fra Eiffeltårnet i Paris i formen. Selve byggeriet af dette imponerende bygningsværk startede i 1998 og var helt færdigt i december 2001. Blot tre år senere. Efterfølgende er det blevet optaget som medlem af World Federation of Great Towers – et verdensforbund for skyskrabere.
Tårnet er ikke alene et imponerende bygningsværk, når man betragter det udefra. Og bevæger man sig indenfor i bygningen der næsten ser ud som om den fortsætter op i skyerne, træder man indenfor i et helt lille samfund for sig selv. For ud over at det bruges til telekommunikation og radiospredning, rummer dette enorme kompleks også gode muligheder for at fordrive et par timer. Her er både restauranter, butikker, teatre, indkøbscenter og naturligvis et casino!
Unik udsigt fra 61. etage
Tager I op i Macao Tower, så snyd ikke jer selv for at opleve den storslåede udsigt ud over hele Macao. Her finder I nemlig hele to udsigtsplatforme. Den ene indendørs på 56. etage – den anden udendørs på 61. etage. Fra begge er der en panoramaudsigt, der nok kan tage pusten fra de fleste. Men I skal ikke have alt for meget højdeskræk, hvis I vælger at bevæge jer op i tårnet. Øverst oppe ligger Macaos absolut højest beliggende restaurant. Og tilmed også den eneste 360 grader roterende af sin slags. Melder sulten sig, er det en oplevelse for livet at nyde et godt måltid med en mindst lige så god udsigt som akkompagnement.
Bungee jump – hvis I tør
Netop tårnets højde og placering, gør det til et oplagt sted for et effektivt adrenalinsus. Alt efter temperament og lyst, kan I vælge at tage med på en walk on the wild side. En såkaldt Skywalk, hvor I kan spadsere hele vejen rundt om bygningen – øverst oppe. Naturligvis med alt det nødvendige sikkerhedsudstyr og liner, der gør oplevelsen sikker. Skal der mere fart over feltet, så er det også muligt at tage et af de yderst populære bungee jumps. Og et hop fra Macao Tower er intet mindre en verdens højeste af sin slags. Her springer I nemlig ud i intet mindre end hele 233 meters frit fald! Fælles for begge typer af oplevelser er dog, at det er en god idé at booke tid i forvejen. Så undgår I også at gå forgæves eller vente i kø i timevis.
Nyd det hele fra jorden
Det er dog ikke kun det imponerende bygningsværk, der er et besøg værd. Området omkring og udenfor Macao Tower er også et besøg værd. Her kan I komme helt tæt på tårnet og nyde en kop kaffe fra en af de omkringliggende caféer, imens I beundrer byggeriet nedefra. Her kan I også se de modige sjæle, der bungee jumper fra tårnet imens I samler mod til at gå i deres fodspor.
Macao Hotel
Skal dette være en liste over hoteller? Eller er det et specifikt hotel? Det har jeg nemlig ikke kunne finde noget på ….
Hong Kong til Macao
Drømmer I om at komme til Macao? Mærke suset i en forlænget weekend eller få tid til fordybelse med et ophold ad længere varighed? Så snyd ikke jer selv for at leve drømme ud. Selv om Macao ligger langtfra Danmark – nærmest på den anden side af kloden – så er det ikke så besværligt endda. Rent faktisk er der flere forskellige måder I kan komme til Macao på. Det afhænger helt af hvor meget I vil betale og hvor hurtigt I ønsker at komme dertil. Fælles for dem alle er, at de udgår fra Hong Kong. Og Hong Kong kan man altid komme til med fly flere gange dagligt!
Der er godt 62 kilometer fra Hong Kong til Macao i lige linje. Præcis hvor længe det tager at komme til Macao afhænger naturligvis af hvilken transportform I vælger.
Her bringer vi fire måder at komme fra Hong Kong til Macao.
Færge:
Færgeruten mellem Hong Kong og Macao drives af to færgeselskaber. Nemlig Cotau Water Jet, der sejler hele 32 gange om dagen og TurboJet, der dog blot sejler 3 gange om dagen. Begge ruter klarer turen på lige omkring en times tid. Naturligvis afhængig af vind og vejr. Færgen er et oplagt valg for jer, der gerne vil kunne nyde turen med lidt ekstra vind i håret ude på dækket. Eller sidde i læ indenfor, hvis vejret ikke er til at opholde sig ude. Overfarten tager i alt mellem 40 og 60 minutter. Så er I fremme!
Helikopter:
Vil I rejse til Macao med stil, så kan I vælge af gøre det i en helikopter. Det er den absolut hurtigste transportform – det tager blot 15 minutter – men den hører også til i den dyre ende. Der er omkring 20 afgange om dagen. Fra midt på formiddagen og frem til midnat. Og det er uden tvivl en oplevelse uden lige at opleve turen ud over vandet og frem til Macao. Så ønsker I en helt spektakulær rejse, så lad den starte med en helikoptertur. En tur I sent vil glemme!
Bus:
Har I ikke travlt, eller er budgettet stramt, så er bussen en glimrende måde at komme til Macao på. Det tager omkring to timer, så der er god tid til at planlægge hvad I skal opleve, når I er nået frem. Og ellers kan I nyde den storslåede udsigt undervejs og slappe af. Turen tager jer nemlig over intet mindre end verdens længste havbro: Hong Kong – Zhuhai – Macao broen. Med seks kørebaner, en undersøisk tunnel og hele fire kunstige øer der skal passeres, inden I er fremme på destinationen.
Busserne kører 24 timer i døgnet, alle ugens dage. Dog ikke hvis vejret ikke tillader det. De har afgang hvert 5. og 10. minutter i myldretiden – og ellers hvert 10. og 15. minut.
Uanset om I foretrækker at rejse til lands, til vands eller i luften, kan I altid komme til Macao. Husk dog at tænke på, at I sandsynligvis har en del baggage med. Den skal I også kunne transportere og have plads til. Både i bussen og ombord på en helikopter. Det er ikke alle transportformer der er lige optimale, hvis I har rigtig meget baggage med på jeres rejse.
Macao Grand Prix
Macao Grand Prix er en af de helt store sportsbegivenheder for motorentusiaster. Det afholdes – som navnet antyder – i Macao og regnes for at være kronjuvelen over alle løb for F3 kørere. Det vil sige racerkørere, der kører Formel 3, som er en særskilt klasse indenfor motorsport. Det der gør netop Macao Grand Prix til noget særligt er, at der er tale om et motorløb for både biler og motorcykler. Dermed er det det eneste løb af sin art.
Rygterne siger at idéen til netop dette løb opstod mellem tre bilelskende Macao-borgere over en kop kaffe på det legendariske Riviera Hotel. Med hjælp fra Hong Kong Motor Sports Club blev drømmen til virkelighed i 1954, hvor det første løb fandt sted. Det skete den 30. og 31. oktober hvor 15 motorentusiaster for første gang kørte ud på løbets i alt 51 grusbelagte omgange. Eddie Carvalhos snuppede sejren i sin Triumph TR2, imens Gordon ”Dinga” Bell satte den hurtigste omgang på 4:12 i sin Morgan.
Fra amatører til verdenskørere
De første mange år var det udelukkende bilglade og -gale kørere der deltog i dette årlige Grand Prix. Men med årene fik flere og flere professionelle racerkørere øjnene op for dette spektakulære løb. En række store stjerner har således deltaget og vundet flotte sejrer her i deres helt unge år. På vinderlisten står både Ayrton Senna, David Coulthard samt Michael og Ralf Schumacher.
Flere danske navne har også kørt sig til flotte placeringer på den 6,2 kilometer lange bane i Macao. Tilbage i 1984 vandt John Nielsen en flot sejr, og i Tom Kristensen opnåede en anden plads i 1993. En af vores andre dygtige racerkørere, Jan Magnussen, har desuden kørt et af sine bedste løb her på den smalle bane. En imponerende bedrift taget i betragtning, at et det er stort set umuligt at overhale på den usædvanligt smalle bane.
Ulykker en masse
Det er ikke for ingenting at Macao Grand Prix hører til blandt de mest populære racerløb. For det hører også til blandt de absolut mest udfordrende og farlige i verden. Løbet i 2018 huskes nok mest for den voldsomme ulykke, hvor en af sportens kvindelige kørere, Sophia Flörsch, fløj ind i tribunen. Det skete i finalen med 276 kilometer i timen, hvor fire andre også kom til skade. Heriblandt fotografer, der dækkede løbet. Således er Macao Grand Prix på en gang både de voldsomme uhelds og de store sejres løb. Men der er ingen tvivl om, at det er et løb, der er kommet for at blive!
Oplev det hele fra første parket
Har I fået lyst til at opleve dette fascinerende racerløb på tætteste hold? Mærke suset når bilerne eller motorcyklerne racer forbi med enorm fart? Hvorfor så ikke bare gøre det! Det behøver absolut ikke være en større udskrivning rent økonomisk, men kan være en oplevelse for livet! Dog kan det være en god idé at planlægge det i god tid – ikke mindst for at undgå at gå forgæves. Så bestil eventuelt billetterne hjemmefra. Disse er typisk billigst på de første dage af løbet, hvorimod finalerne godt kan være væsentligt dyrere.
Venetian Macao
Velkommen til Macao Casino and Resort Hotel – verdens største casino! Bygningen, der tilmed er verdens næststørste, er dog meget mere end blot en bygning. Det er et helt samfund, der strækker sig ud over et areal tæt på en kvadratkilometer. Her finder I både casino og hotel, og hele herligheden slog officielt dørene op 29. august 2007.
Selve placeringen af The Venetian Macao er mindst lige så spektakulær som bygningen selv. Den ligger nemlig på Cotai Strip. Et område i Macao, der oprindeligt bestod af to øer, Colane og Taipa, som blev forbundet. Blandt andet for at gøre dette byggeri muligt.
Et bygningsværk af uhørte dimensioner
Når I træder indenfor i verdens næststørste bygning, vil selve casinoet alene udgøre hele 50.700 kvadratmeter. Et areal der er stort nok til at kunne rumme 90 jumbojets. Her blinker i alt 3.400 spilleautomater om kap med hinanden. Og der er mere end 800 spilleborde, der frister med alt hvad man kan ønske sig indenfor gamling.
Derudover indeholder dette imponerende bygningsværk også en hoteldel, der består af 3.000 eksklusive hotelværelser, 108.000 kvadratmeter mødelokaler og 144.000 kvadratmeter med mere end 350 forretninger. Dertil kommer 15.000 siddepladser i det såkaldte Cotai Arena – en kæmpe indendørs hal. Her afholdes der både boksekampe, tennisturneringer, koncerter og andre underholdningsarrangementer.
Velkommen til Venedig i Macao
Navnet, The Venetian Macao, hentyder på elegant vis til, at der her er tale om en imponerende kopi af Venedig i Italien. Der er således genskabt en række af de mest ikoniske bygninger, såsom Markuspladsen, Kampaniletårnet og Dogepaladset. I naturlig størrelse, naturligvis. Og har I lyst, kan I sejle en tur i kanalerne med en syngende gondolier ved roret. Lige her! Inde i bygningen! Oppe på tredje etage! Det er derfor nemt at glemme, at I rent faktisk befinder jer indendørs i Macao – og ikke udendørs i Italien. Ikke mindst hvis I kaster et blik mod den smukke, venetianske himmel, der fuldender illusionen over jeres hoveder.
Inspirationen til casinoområdet i The Venetian Macao er tydeligvis hentet i Las Vegas. Blot med et endnu større og endnu mere imponerende resultat. Således har The Venetian Macao for længst overhalet Las Vegas som verdens største casinoby, hvis man måler efter omsætning. Her i disse imponerende rammer finder I ikke blot et, men hele fire forskellige casinoer, I kan vælge i mellem. Nemlig Imperial House, Golden Fish, Red Dragon og Phoenix. … HVAD KAN MAN SPILLE?
40 etagers luksus
The Venetian Macao strækker sig mod himlen med svimlende 40 etager. Her gemmer sig også i alt 3.000 hotelværelser af varierende størrelse og udseende. Der er dog ikke tale om små værelser. Størrelsesmæssig ligger de nemlig mellem 70 og 720 kvadratmeter. Men fælles for dem alle er, at de blev renoveret i 1017. Derfor fremstår de i dag yderst elegante og up-to-date med såvel fladskærms-tv, opholdsområde med sofa og eget badeværelse med badekar. Derudover der er også både badekåber, hårtørrer og minibar på alle værelser. Uanset om I vælger familie suiten eller deluxe suiten.
The Venetian Macao er ejet og drives af Sands China. Et datterselskab til det amerikanske Las Vegas Sands.
Macao Flag
Eftersom Macao er en tidligere portugisisk koloni, var det også det portugisiske flag, der vajede over dette eksotiske område. Det gjorde det i hele 442 år. Nemlig frem til 1999, hvor Macao blev givet tilbage til Kina. Det skete præcis den 20. december 1999.
Selve tilblivelsen af Macaos flag, som vi kender det i dag, er lidt af historie i sig selv. Og det er højst sandsynligt kun de færreste lande, der har fået deres flag på netop – lidt usædvanlige – denne måde. Flaget blev nemlig udvalgt efter en konkurrence. Her indkom der mere end i alt tusinde forslag til det nye flag – så interessen var stor! Ud fra de indkomne forslag, der strakte sig i både øst og vest, blev det endelig flag valg og godkendt.
Med lotusblomsten som symbol
Macaos flag er et flag som få andre. Det dominerende element er en hvid, stiliseret lotusblomst på en mørk, grøn baggrund. Selve lotusblomsten hviler på hvad der mest af alt ligner bølger elle vand. Det er illustreret med en række vandrette, hvide streger. Oven over lotusblomsten ser man i alt fem gyldne stjerner, hvoraf den ene er lidt større end de andre.
Netop valget af lotusblomsten på det nye flag er ikke tilfældig. De tre kronblade, der udgør blomsten, præsenterer nemlig både halvøen Macao og de to andre øer, der udgør området omkring. Lige under blomsten er der antydet en bro, som er den bro, der netop forbinder halvøen med Taipa. De fem stjerner er en venlig reference til stjernerne på det kinesiske flag. Her optræder der også 4 mindre og en større stjerne. Den største af dem repræsenterer Kinas kommunistiske parti, mens de fire andre er en reference til de fire mindre klasser som udgør det kinesiske samfund. Dermed forstået: Arbejdere, bønder, soldater og lavere middelklasser.
Det symbolladede flag er designet af Zhang Lei og Xiao Hong, men de var langt fra de eneste der kom med kvalificerede bud på hvorledes Macaos flag skulle se ud.
Hundredevis af bud
Macaos flag kunne dog være endt med at se helt anderledes ud. Blandt de mange hundredevis af indkomne forslag var der vidt forskellige bud på det nye flag. En del havde dog lotusblomsten med som et bærende element – dog i forskellige udgaver. Andre havde St. Pauls Cathedral i Macao som illustration, ligesom Guia fæstningen også var blandt budene. Fælles for en række af de mange indkomne bud var stjernerne. Det samme gjaldt farvevalget, der for en stor dels vedkommende var rød, grøn eller en kombination af begge farver. Dette er sandsynligvis en reference til det flag, der skulle afløses. Nemlig det portugisiske.
Men netop det store fokus – og endelige valg– af lotusblomsten er langt fra en tilfældighed. Lotusblomsten regnes nemlig for at være et af de vigtigste symboler for Macao. Den går således igen i både byggerier som xxx Casino og den store guldbelagte skulptur, Lotus Flower in Full Bloom, på Lotus Square centralt i Macao. Endelig er der også dem der mener, at Macao er formet som en lotusblomst. Måske er det derfor at der også afholdes en årlig lotusblomst festival? Uanset hvad, så er lotusblomsten en vigtig del af Macao. Og ikke mindst af Macaos flag.